Poul Henningsen Design

Poul Henningsen blev født i København i 1894 som barn af Agnes Henningsen og Carl Ewald, og han skulle vise sig at have talenter på en lang række fagområder. Først stod han i lære som murer, og efter at have forsøgt sig med flere forskellige håndværk fik han plads på en tegnestue. Sideløbende begyndte han at skrive kunst- og arkitekturkritik for bl.a. Politiken.

Som designer kom det store gennembrud med de lamper, der i dag er blevet synonyme med Poul Henningsen, og som bærer hans initialer – PH. Ved Verdensudstillingen i Paris i 1925 opnåede hans PH-lampe guldmedalje og blev den guldgrube, der gjorde ham i stand til som økonomisk uafhængig at give sig hen til skrivemaskinen.

Midtpunktet for PH's skrifter er frisind og fremskridt – i kunsten såvel som i politik og i forhold til seksualitet og moral – og disse tanker er allerede til stede i hans første bog, det lille kampskrift ”Hvad med kulturen”, 1933, som han delvis skrev som en reaktion på den fremspirende nazisme i Europa. Hans stadige udfald mod det reaktionære i samtiden var bygget på en solid tro på det moderne som et demokratisk og frigørende projekt, forstærket af en angst for hyggenationalisme og manglende internationalt udsyn.

Netop det internationale udsyn fik PH ved at tage på en lang række bilture ned igennem Europa, hvor han sugede de fremmede indtryk til sig – arkitekturen, gastronomien og kunsten – for senere at skrive om det i klummer, rejseessays eller kommentarer i dagspressen.

Sideløbende med sit virke som lampedesigner og skribent skrev PH også en lang række revyer, bl.a. ”Dyveke” i 1940, hvor især visen ”Man binder os på mund og hånd” er et eksempel på et modstandsskrift mod besættelses magten, men som på grund af sin tvetydighed slap igennem censuren. Under besættelsen flygtede PH til Stockholm, men da han vendte hjem til Danmark efter krigen, fortsatte han, hvor han slap og skrev revyer, kronikker, artikler, redigerede tidsskrifter, fløj med drage og et hav af andre ting frem til sin død i 1967.

Børge Westergaard Mogensen (født 13. april 1914 i Aalborg, død 5. oktober 1972 i Gentofte) blev udlært som møbelsnedker med svendebrev 1934. Uddannet til møbelarkitekt ved Kunsthåndværkerskolens Møbel højskole 1936-38 og ved Kunstakademiets Møbelskole 1938-42. Ansat på Kaare Klints og Mogens Kochs tegnestuer 1938-42. Leder af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers (FDB) møbeltegnestue 1942-50. Lærer på Kunstakademiets Møbelskole 1945-47. Egen tegnestue fra 1950. Deltog i Snedkerlaugets årlige møbeludstillinger og i Landsforeningen Dansk Kunst håndværk udstillinger i Danmark og i udlandet. Separatudstilling i London 1961. Har blandt andet tegnet møbelserier for snedkermester Erhard Rasmussen, AB Karl Andersson & Söner, Curt Danel, Fredericia Stolefabrik A/S, Fritz Hansens Eftf A/S, P. Lauritzen & Søns Møbelfabrik, C.M. Madsens Fabrikker. Tegnede fra 1953 boligtekstiler for tekstilfirmaet C. Olesens Cotilkollektion. Tilkendt Eckersbergs Medaille1950 og C.F. Hansens Medaille1972.
For FDB udviklede Børge Mogensen en møbelserie med inspiration i shakermøbler, og flere af hans shakerborde fremstilles og sælges stadig.

Bonderup/Thorup Design

Torsten Thorup, født i 1944 & Claus Bonderup, født i 1943, er begge to uddannet fra det Danske Kunstaka demis Arkitektskole i 1969. Herefter arbejdede de sam men i den danske arkitekt Henning Larsens studie.
De to arkitekter slog sig sammen og arbejdede sammen størstedelen af deres karriere. Bonderup & Thorup har sammen designet ure og butiks indretning for Georg Jensen, samt havneområdet i Helsingør, hvor de har designet alt for det udendørs område til billetkontorer.

 Serge Mouille Design

Serge Mouille (24. december 1922 - 1988) var en fransk industridesigner og guldsmed. Han er bedst kendt for sine lysarmaturdesign. Han blev født og opvokset i en populær del af Paris. I en alder af 13 blev han optaget i École des Arts Appliqués. Hans studieområde var metal lurgi, og han fik et eksamensbevis i sølvsmedning.

Efter at have arbejdet et par år i værkstedet hos Gabriel Lacroix åbnede han sit eget værksted i 1945 med det formål at skabe sølvtøjsudstyr. I 1953 begyn dte han at forske og designe lysarmaturer. I denne periode over vågede han også guldsmede afdelingen på l'École des Arts Appliqués. I 1955 blev han indført i Société des Artistes Décorateurs ("Interior Decorators 'Society"). Året efter åbnede Steph Simon et design galleri på 145 Bd St Germain i Paris. Med galleriet af Charlotte Per riand og Jean Prouvé viste galleriet snart også værket af Serge Mouille, Isamu Noguchi og Jean Luce. Disse kunst ners design bliver snart mere almindeligt kendt takket være ordrer fra institutioner som f.eks. Cité univer sitaire d’Antony, University of Strasbourg, University of Aix-Marseille og Centre d’essais en vol de Brétigny.

Serge Mouille led af tuberkulose i mange år, og i 1959 blev han tvunget til at indstille sine designaktiviteter og gennemgå behandling. I 1961 kunne han takket være Société de Création des Modèles udstille sine seneste lysarmaturer på messen Salon des arts ménagers. Disse design kombinerede begreberne fluorescens og glødelighed. Produktionen af ​​hans lysarmaturer stop pede endeligt i 1961. Serge Mouille forbliver berømt først og fremmest for sine minimalistiske design og brug af ensartet sortmalet metalmaterialer. Hans væg monterede spotlysarmatur med leddede arme er typisk for hans diskrete, men meget funktionelle design.

Hans J. Wegner - Stolens Mester

Hans J. Wegner

Dansk arkitekt og møbelarkitekt Hans J. Wegner betragtes som en af de førende møbeldesignere i det 20. århundrede. Han var en drivende kraft i 'Danish Modern', som var med til at ændre folks måde at betragte møbler på i 1950erne og 1960erne.

Wegner er især kendt for sine stole, som han har tegnet mere end 500 udgaver af, og kaldes verden over for 'Stolens Mester'. Wegner er samtidig kendt for at integrere perfekt udførte samlinger med udsøgte former, og hans design giver minimalismen en organisk og naturlig blødhed.

Hans J. Wegner blev født i 1914 i Tønder, som søn af en skomager. I en alder af 17 blev han udlært som snedker hos H. F. Stahlberg og her så Wegners første design lyset. Som 20-årig flyttede han til København og startede på Kunsthåndværkerskolen, hvor han gik fra 1936-1938, før han startede som arkitekt.

I 1940 startede Wegner et samarbejde med Arne Jacobsen og Erik Møller i Århus, da de skulle indrette Århus' nye rådhus. Det var også i 1940, at Wegner begyndte at samarbejde med snedkermester Johannes Hansen, som spillede en stor rolle i at bringe moderne design ind i den danske offentlighed.

Hans J. Wegner startede sin egen tegnestue i 1943. I 1944 designede han den første 'Kina stol' i en serie, der alle var inspireret af kinesiske kejserstole. En af stolene i denne serie er Y-stolen, som blev designet i 1949, og som har været i produktion hos Carl Hansen & Søn siden 1950. Den er med tiden blevet Wegners største succes.

Arne Emil Jacobsen (født 11. februar 1902 i København, død 24. marts 1971 i København[2]) var en dansk arkitekt og formgiver, som var med til at indføre modernismen i Danmark. Han har internationalt ry og er en af Danmarks mest kendte designere.

Arne Jacobsen flygtede i 1943 til Sverige sammen med tusindvis af andre danske jøder og blev der til krigens afslutning.

Han er i dag internationalt kendt og anerkendt især for sine stole: Syveren, Myren, Svanen og Ægget.

Arne Jacobsen blev uddannet på Kunstakademiet i København, hvor han 1956-1965 underviste som professor i bygningskunst inspireret af Le Corbusier.

Midt i 1990'erne opstod der i Danmark og internationalt en fornyet interesse for modernismens møbelkunst og dansk design. Det affødte en stigende efterspørgsel efter Arne Jacobsens møbler og kunstindustrielle produktion.

Arne Jacobsen er begravet på Ordrup Kirkegård. Efter sin død i 1971 er Arne Jacobsens tegnestue blevet videreført af tegnestuen Dissing+Weitling.

Kaare Klint  Design

Kaare Klint
Kaare Klint (1888-1954) betragtes af mange som dansk møbelkunsts fader med designklassikere som Safaristolen og Faaborgstolen. Som søn af arkitekten Peder Vilhelm Jensen-Klint var arkitekturen en naturlig del af hans opvækst. Det var dog hovedsageligt som møbelarkitekt Kaare Klint kom til at sætte sit præg på dansk arkitektur.

Kaare Klint blev født i 1888 på Frederiksberg og tegnede sine første møbler i 1914 til Faaborg Museum. Karakte ristisk for Kaare Klints møbler var fra starten harmonien mellem hans valg af form og materialer, ofte kombineret med reminiscenser fra tidligere stilarter eller andre kulturer. I 1923 var Kaare Klint med til at grundlægge Kunstakademiets møbelskole, og i 1924 blev han udnævnt til docent og professor ved samme institution. Her satte han som inspirator og underviser af sit præg på en række prominente danske møbel arkitekter. Disse møbelarkitekter banede senere vejen for dansk designs guldalder fra 1945 til 1975.

Kaare Klint grundlagde Kunstakademiets afdeling 'Møbelkunst og Rumudstyr', hvor han benyttede sig af en undervisningsmetode, som var radikal på dette tidspunkt. Han bad eleverne bygge møblerne op indefra med afsæt i grundige foranalyser. Den ydre stil var mindre betydningsfuld, mens funktionsanalysen, materialevalget og materialebearbejdelsen havde det vigtigste fokus.

Kaare Klints fokus på ergonomi, funktionsanalyse og materialemuligheder udsprang af hans idéer om møbler som redskaber mere end dekoration. Møblerne skulle tjene et formål og ikke dominere rummet.

Med sin nytænkende undervisning tog han udgangspunkt i den klassiske møbelkunst, som han forenklede uden at gå på kompromis med hverken design eller kvalitet, hvilket også afspejles i hans valg af materialer.

Kaare Klints møbeldesign betød en gennemgribende fornyelse af dansk møbeldesign. En klar og logisk konstruktion var Kaare Klints eget krav; intet overflødigt, kun ærlige, rene linjer, de bedste materialer og ægte håndværk. I kraft af hans møblers enkle funktionelle kvaliteter, det tidløse design og kompromisløsheden i udførelsen, er mange af hans møbler mere eftertragtede end nogensinde.

Nanna Ditzel (født Hauberg 6. oktober 1923 i København, 17. juni 2005) var en dansk designer.

Ditzel blev uddannet på Kunsthåndværker skolen i 1946. Sammen med ægtefællen Jørgen Ditzel (1921-61) tegnede hun i 1950'erne smyk ker for Georg Jensen samt møbler og tekstiler, der indbragte sølvmedaljer ved Triennalerne i Milano 1951, 1954 og 1957 samt guldmedalje 1960; i 1956 modtog de Lunningprisen.

Efter Jørgen Ditzels død fortsatte hun alene og vakte i slutningen af 1960'erne opmærksomhed med møbler udført i polyester og glasfiber. For Unikavæv tegnede hun 1965 tekstilkollektionen Hallingdal, der senere blev overtaget af Kvadrat i Ebeltoft.

Nanna Ditzel besad bl.a. posten som bestyrelsesmedlem i Georg Jensen Fonden i 1988-90 samt formand for Statens Kunstfonds udvalg for kunsthåndværk og design i 1989-92. Herudover var Nanna Ditzel medlem af bestyrelsen for Dansk Design Center i 1992-94.

Nanna Ditzel eksperimenterede tidligt med nye teknologier og nyskabende ruminstallationer. Hendes produktion var præget af menneskelige løsninger og en søgen efter skønhed og harmoni, bl.a. udtrykt i en varm og lysende farveskala. 1970-1986 havde hun tegnestue i London, derefter i København.